Juni 2014

 

Taler: Nikolaj Opstrup, indehaver af innovationsbureauet NO IDEA
 
Tid: 3. juni 2014, kl. 16-19
 
 
 
Titel: Big Data UX - Designing for Simplexity
 
Beskrivelse: 
Der bliver talt meget om Big Data i disse år, men hvornår bliver data egentlig stort og hvordan påvirker det brugeroplevelsen? Med udgangspunkt i praktiske erfaringer og virkelige eksempler bliver deltagerne præsenteret for, hvordan man kan arbejde med navigation og præsentation af store datamængder, uden brugeren mister overblikket. Seminaret lægger op til diskussion af de viste eksempler og inddragelse af deltagernes egne erfaringer. Udover de praktiske erfaringer præsenteres også en række modeller, der kan skabe overblik i designprocessen for alle interessenter.
 
Biografi:
Nikolaj Opstrup er indehaver af innovationsbureauet NO IDEA, hvor han blandt andet arbejder med rådgivning og produktudvikling indenfor Big Data, Internet of Things og Industrial Internet. Nikolaj er aktiv serieiværksætter og har blandt andet stiftet tre danske medievirksomheder, der stadig ses i mediebilledet. Han har også arbejdet som kontaktdirektør på et digitalt bureau, hvor han havde ansvaret for mobile og datatunge løsninger. For tiden arbejder Nikolaj sammen med et lille team på at udvikle et apparat, der kan detektere og afhjælpe milde former for epilepsianfald.Nikolaj er aktiv i adskillige virksomheder, foreninger og netværk, herunder bestyrelsesformand for Vinpalle.dk, formand for DTU Businessalumneforening, formand for Dansk Rugby Unions advisory board, medlem af Trendsonline.dk advisory board, core organizer for Hacks/Hackers Denmark, mentor ved Copenhagen School of Entrepreneurship, og fellow ved High Performance Innovation Institute.